Pensionsafsnittet
Tolderlundsvej 2
5000 Odense C
Tlf. 65 13 13 72
e-mail: job&bistand.ksf@odense.dk
Økonomisk hjælp ved dødsfald
Kommunerne kan efter ansøgning yde efterlevelseshjælp ved dødsfald til gifte eller samlevende med beskedne indtægter og formue.
Hvem kan søge?
Man skal have levet sammen med afdøde i ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i de seneste 3 år forud for dødsfaldet.
Hjælpen kan højst udgøre 11.480 kr. og er et skattepligtigt engangsbeløb. Den ydes til efterlevende, hvis årlige indtægt er under 183.684kr.
Ved indtægt derover nedsættes hjælpen gradvist og bortfalder ved en årsindtægt, der overstiger 287.001kr. I årsindtægten indgår en del af efterlevendes formue og formuerettigheder.
Efterlevende pensionister, delpensionister, efterlønsmodtagere eller personer, der er fyldt 65 år, og hvis formue og formuerettigheder består af fast ejendom, kan efter særlig regel få et beløb som lån.
Der kan ikke ydes efterlevelseshjælp i de sager, hvor der er ret til efterlevelsespension. Henvendelse om efterlevelseshjælp kan rettes til Pensionsafsnittet.
Hvis du har mistet en pårørende
Vi har herunder samlet en genvej til informationer, du måske har brug for, hvis du har mistet en pårørende.
Praktisk information i forbindelse med dødsfald