Luk

Ungdomsskoler

Politik for Odense Kommunes Ungdomsskoler

Odense Byråd har vedtaget en ungdomsskolepolitik, der med udgangspunkt i Børn- og Ungepolitikken og delpolitikken på fritidsområdet, understøtter ungdomsskolerne i deres arbejde og udvikling.

 

Hvem kan bruge ungdomsskolen ?

Ungdomsskolens tilbud er primært for kommunens 14-18 årige. Der er ligeledes åbent for 13-årige unge efter 7 års skolegang (excl. børnehaveklasse), således at alle fra 8. klasse kan benytte ungdomsskolen. I Odense er der mulighed for, at børn og unge under 14 og over 18 år kan optages i ungdomsskolen i forbindelse med særlige aktiviteter.

Hvad tilbyder ungdomsskolerne ?

Ungdomsskolerne i Odense tilbyder undervisning i mange forskellige fag som f.eks. tegning, keramik, syning, motorlære, design, sprog og vildmark. Ungdomsskolerne har også en række prøveforberedende fag, som afsluttes med folkeskolernes afgangsprøver. Desuden er der specialundervisning, knallertkøreskole samt indvandrerundervisning med særlige kurser i dansk med emner som "dit samfund, din fritid og din fremtid".

Alle ungdomsskoler har desuden klubber for de 14-18 årige. Der er mange muligheder for aktiviteter i klubberne. Der er f.eks. computerspil, musik, billard, fester, weekendture og meget mere. Vi planlægger også en masse fritidsaktiviteter, film, teater, rejser, musikfestival m.m. 

Ungdomsskolerne tilbyder heltidsundervisning, Dagskolen, 10. skoleår samt diverse projekter.

Du kan finde yderligere information om ungdomsskolernes tilbud på deres respektive hjemmesider.

Hvad koster det at gå i ungdomsskole ?

Det koster ikke noget at modtage undervisning i ungdomsskolen. Ved specielle arrangementer og aktiviteter, som fester og knallertundervisning, er der dog en mindre deltagerbetaling.

Hvordan tilmelder man sig en ungdomsskole ?

Tilmelding kan ske på de enkelte ungdomsskoler i august og september. Meddelelse om optagelse sker ved tilmelding. 


Kontakt ungdomsskolerne på:  

Dalum Ungdomsskole

Bergendals Alle 25
5250 Odense SV
Tlf.: 63 75 30 40 
E-mail: dalum-ungdomsskole.buf@odense.dk

Hjemmeside: www.dalum-ungdomsskole.dk



Korsløkke Ungdomsskole
Danmarksgade 10
5000 Odense C
Tlf.: 63 75 68 00
E-mail: korsloekkeungdomsskole@odense.dk
Hjemmeside: www.korsloekke.dk

Ungdomshuset
Nørregade 60
5000 Odense C
Tlf.: 63 75 68 00
E-mail: ungdomshuset.buf@odense.dk

 

 

Rising Ungdomsskole
Vollsmose Alle 20 
5240 Odense NØ
Tlf.: 6375 2350 
E-mail: risingungdomsskole.buf@odense.dk
Hjemmeside: www.rising-ungdomsskole.dk

  

Tarup Ungdomsskole

Rismarksvej 80
5200 Odense V
Tlf.: 63 755 755 
E-mail: tu.buf@odense.dk
Hjemmeside: www.tarupungdomsskole.dk  

 

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder