Forebyggelse og behandling af overvægt
Projektet ”Forebyggelse og behandling af overvægt og fejlernæring blandt børn i Vollsmose”, som forløb fra januar 2007 frem til 30. april 2008 med efterfølgende forlængelse året ud, er nu blevet evalueret.
I projektet indgik to indsatser:
Udarbejdelse af en kostpolitik i Dagplejecenter Øst
Målet var at opkvalificere dagplejerne på ernæringsområdet samt udarbejde en kostpolitik.
Kostvejledning til børnefamilier i Vollsmose
54 familier har deltaget i projektet, hvor hver familie har fået tilbudt fem individuelle samtaler om kost og fysisk aktivitet.
Herudover har der været mulighed for at deltage i et madlavningskursus, hvilket 35 familier har gjort. Indsatsen er foregået i tæt samarbejde med børneinstitutioner, dagplejere, sundhedsplejersker og tandplejen i Vollsmose, der alle har haft mulighed for at henvise børn og deres familier til indsatsen.
På baggrund af resultaterne som viser, at 94 % af familierne har lavet ændringer i kosten, der svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, fortsætter tilbuddet om individuel kostvejledning til børnefamilier bosiddende i Vollsmose i år 2009.
Der kan læses mere om resultater og erfaringer fra indsatserne i de to evalueringsrapporter.
Du kan downloade pjecer om projektet ved at klikke i menuen til venstre.