Luk

Til- og fraflyttere

Skal du flytte til eller fra kommunen og har børn der skal passes?

Hvis du flytter til Odense Kommune

Du kan skrive dit barn op til et pasningstilbud 1 måned inden I flytter til Odense. Pasningsgarantien gælder også for tilflyttere, og du kan desuden bruge dit barns anciennitet fra fraflytterkommunen, hvis du indsender et anciennitesbevis fra din gamle kommune til pladsanvisningen@odense.dk.

 
Når du skriver dit barn op til pasning via den digitale pladsanvisning, så noter i bemærkningsfeltet, at anciennitetsbeviset eftersendes. Eftersendelsen skal ske inden for den første måned, du er borger i Odense Kommune.

 
Eksempel:

Hvis du har meddelt Folkeregistret, at du flytter til Odense Kommune d. 1. april, så kan du skrive dit barn op pr. 1. marts. Hvis du tilvælger pasningsgarantien, vil dit barn være garanteret en plads pr. 1. maj. Du kan naturligvis angive din behovsdato til 1. april, men du er ikke garanteret en plads før 1. maj. Vi vil dog selvfølgelig forsøge at finde en plads til dit barn til 1. april, men vi kan ikke garantere, at dit barn tilbydes en plads før 1. maj.

 

Frit valg af dagtilbud over kommunegrænser

Du har ret til at vælge et dagtilbud til dit barn i en anden kommune end den du bor i. Kommunerne har dog mulighed for at lukke deres ventelister for børn, der kommer fra andre kommuner. Du kan se på www.ventelistelukning.dk se, hvilke kommuner, der p.t. har lukket for opskrivning for børn fra andre kommuner.

 

Hvis du flytter fra Odense Kommune

Flytter du fra Odense Kommune, skal pladsen opsiges 2 måneder før. Opsigelsen sker til den 1. eller den 16. i måneden.

Du kan dog få nedsat opsigelsesfristen til 1 måned, hvis du sammen med opsigelsen fremsender skriftligt dokumentation på, at dit barn skal starte i et dagtilbud i en anden kommune inden for de 2 måneder.


Eksempel 1
Hvis du flytter d. 16/3, skal du skrive 15/3 på udmeldelsen. Udmeldelsesfristen er på 2 måneder. Udmeldelsen skal derfor være modtaget hos Pladsanvisningen senest d. 15/1.

Dit barns sidste dag i børnehuset ved dette eksempel er d. 15/3.


Eksempel 2
Hvis du flytter d. 16/3 og du skriftligt til pladsanvisningen inden d. 15/2 dokumenterer, at dit barn har fået en plads i en anden kommune fra d. 16/3, nedsættes udmeldelsesfristen til 1 måned. Udmeldelsen skal derfor være modtaget hos Pladsanvisningen senest d. 15/2.

Dit barns sidste dag i børnehuset vil ved dette eksempel være d. 15/3.


BEMÆRK:
Hvis pladsanvisningen ikke har modtaget din udmeldelse, som forklaret oven for, skal du betale for den resterende periode.

Du kan melde dit barn ud ved at logge ind på den digitale pladsanvisning.

 

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder