Du kan se resultatet af arbejdet, Sammen på spring - politik for børn og unge, på den elektroniske høringsportal. Det er også her, du frem til 9. maj 2012 kan bidrage til debatten.
Der har desuden været en konkurrence blandt Odenses 5. klasser om at bidrage med deres bud på et godt liv for børn og unge. Vinderen blev Mellemtrinnet på Nørrebjergskolen. Se deres bidrag her.
Tilblivelsen
Odense Kommunes børn og ungepolitik skal opdateres til Ny virkelighed – ny velfærd, og derfor er man nu gået i dialog med elevråd, kontaktudvalg og unge i ungdomsskolerne for at få deres input til, hvad et godt børne -og ungeliv i Odense Kommune er.
Rådmand for børn og unge, Stina Willumsen, mener, det er vigtigt, at vi lytter til børnene og de unge:
- Ny virkelighed – ny velfærd handler i høj grad om også at finde nye veje i borgerinddragelsen. For os der arbejder med børn og unge er det helt oplagt, at vi i endnu højere grad inddrager deres perspektiver. Det er jo børnene og de unge, der kender deres egne tanker, ønsker og drømme, og det skal vi tage alvorligt, når vi skal se på fremtidens børn –og ungepolitik.
Politikken tager udgangspunkt i et godt børn – og ungeliv, men skal rumme den politiske dagsorden, kommunen har. Vi skal kunne rumme en bred gruppe af børn og unge, og derfor skal politikken tage afsæt i de behov og ønsker, som de unge har.
Ny virkelighed – ny politik
Som udgangspunkt revideres børn – og ungepolitikken med et interval på 4-6 år, og rammebetingelserne for en politik er i dag anderledes end i 2004, hvor den nuværende politik er vedtaget.
Dagsordenen med at gentænke de kommunale velfærdsydelser med udgangspunkt i Ny virkelighed – Ny velfærd spiller en væsentlig rolle som ramme for kommunens service og udvikling, og i børn og ungeforvaltningen kommer kernen i politikken til at udgøres af de tre politiske fokusområder - Udvikling & læring; Sundhed & trivsel; Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber – som er besluttet af byrådet.
Fakta:
• Den nuværende børn –og ungepolitik blev udarbejdet i 2004 og beskriver de politiske mål og værdier for hele arbejdet med børn og unge
• Politikken anvendes som afsæt og retningsgiver for en lang række initiativer i Børn –og Ungeudvalget, forvaltningen og på decentralt niveau.
• Væsentlige omlægninger og ændringer i lovgivning m.m. betyder, at der er behov mere detaljerede strategier for en række områder. Derfor fornyes den nuværende børne- og ungepolitik, så den tager højde for disse ændringer og de kommende år kan fungere som en fælles ramme for arbejdet med børn og unge.
Arbejdet med fornyelsen af politikken vil fortsætte de kommende måneder og forventes færdig medio 2012
Yderligere oplysninger: Har du spørgsmål til den fornyede politik, kan du kontakte
Institutionsafdelingen: Agnete Kramme, akra@odense.dk, tlf. 65515251
Skoleafdelingen: Kurt Buchgraitz, kub@odense.dk, tlf. 65515133
Fritidsafdelingen: Anna Marie Hangaard, amhj@odense.dk, tlf. 65515325
Børne- og Familieafdelingen: Sven Attrup, sar@odense.dk, tlf. 65515804
Via venstremenuen kan du læse mere om Børn- og Ungepolitikken og de enkelte delpolitikker, ligesom du kan se status for de forskellige strategier.
Publikationer til udprintning kan downloades herunder: